Derinde bag bjergene. Brændte det friske løv virkeligt? Og dén himmel; det var en sindssyg dag. Bøgerne hvilede omkring kaffen.

Nordlysets sitren i din stemme. Brændte det friske løv virkeligt? Oppe på bakken. Vågnede. Bagefter sad jeg i timer og læste.

Da jeg lyttede blev jeg bange. Det var dele af dine drømme, der faldt ud imellem dine læber. De skygger for lyset sammen med et par tøvende sætninger og den vigtige ro, jeg fik foræret i gave engang ved et tilfælde. Vi var stadig, vi var stadigvæk sitrende, sitrende i de mindste detaljer.

Og en anden nat: I bussen skrev jeg en sms til dig. Månens sind. De lyser indefra mørket sammen med et par tøvende sætninger og den dyrebare uro, jeg fik foræret i gave engang ved et tilfælde. Der er en, der folder dine tanker ud til en mørk fremtid.

Tingene tøver. Det kunne forsvinde.

Jeg forsvinder ikke. Da vi senere i en følgende nat fulgtes ned gennem hver vores forestilling, kunne jeg ikke længere skjule ordene, sætningerne, billederne Rundt omkring de tøvende stjerner fandt vi på navne til tingene.Rundt omkring de tøvende stjerner fandt vi på navne til tingene. Rundt omkring de tøvende stjerner fandt vi på navne til tingene.

Skoven forvandler sig til lysning og vand. På en skærm.

Ved de yderste kyster, fandt vi en lille grøn sten. Vi er en samtale, der rejser bag øjnene. Jeg, jeg. Jeg var et dyb i, i dén der lå i den. Jeg er på den anden side. Bagefter lå vi henover istidens bjergkæder, henover krøllede lagner, henover en hemmelig tøven i diamanternes udspring.

På et stort stykke hvidt papir. Du kan være i dette landskab. Vi, gamle tanker om stilheden. Under den blå, blå himmel. Regnen, vinden imellem træernes blade, dine læber, dine læber, dine læber.

Bag stemplerne. Jeg ved ikke, hvor vi forsvandt hen.

Jeg prøver at tegne dine lysende øjne i mine sætninger. Det er bare. Da jeg læste et kedeligt digt, læste jeg et kedeligt digt og det slog mig: Sommeren var alligevel helt i orden, efteråret, og vinteren. Jeg har skrevet et kort til dig.

Var det alligevel de store systemer, jeg frygtede?

Rummet omkring mine tanker, som fluen omkring denne lyttende lampe. Et genert, et intimt rum.

Når du siger mit navn, svarer min krop. Jeg har skrevet et kort til dig. Rundt omkring de tøvende stjerner fandt vi på navne til tingene.

I natten var en fjern stemme næsten faldet i søvn.

Sort.

I morgenen sidder jeg langsomt og læser om ensomhed, den grå tone af alvor i dine nye øjne. Afsavn. Udsagn. Ved min ene fod lå en opslået bog og førte en let samtale med vinden. Jeg bladrer i en tilfældig bog. Ved min ene fod lå en opslået bog og førte en let samtale med vinden.

Under murbrokkerne.

Jeg var i en feber, disse sætninger, sammenhængen, feberen. Træerne. Om landskabets forvandling og den hvide himmel og havets nuancer i gråt. Når du siger mit navn, svarer min krop. Sådan noget. Jeg læste i tilfældige digtsamlinger.