Det handler om overfladen. Sætningerne er et hav. Som nu i morges: Altid er det dette langsomme blik. Hver aften slår solens sind en kløft gennem bjergene.
Du lagde den i mit vindue, i min vindueskarm. Nede ved havet.
Jeg sad og lyttede til den blå, blå himmel, vasketøjet og duerne, mågerne, svalerne (var det virkelig svaler?). Pludselig en nat faldt der giraffer ud af dine drømme.