Så var der en, der forsøgte sig med en litterær debat. Din kjole går op i øst og ned i vest. Bag træerne. Hvad tæller du til? Hvorfor stille sig i det meningsløse, i det langsomme?

Stod imod, men kunne mærke at tiden langsomt begyndte at smuldre. Så trak dagen sig langsomt ind på vores øjne. Som at sidde på din håndflade og følge horisonten blive brudt af din drøbel.