Når jeg lod fingrene løbe udover skyggerne, skreg et sår dybt fra knoglernes hvide. Der var noget, som var mat (var mat) imellem mine fingre. Jeg skriver fra din spidse næse mod en verden, der funkler og glimter. Det var efter træerne, endda efter mine fingres bevægelse igennem lys, igennem hud, igennem landskab efter landskab. Verden og dens lytten til sig selv.

Intimiteten i skriften. Vi taler om andre betingelser for nærvær. På en mur.

Regnvejrsmeteor. Så så jeg den tredje nat i det stille i det fjerne. Hvor længe havde du drevet i vinden?

Enkelte stener, mens de prøver at fange en sløv støvet router. Odense, Esbjerg, Roskilde. Da jeg vågnede, var jeg sikker: Meningsfulde dage med noter, betragtninger.

Dine kodningen lyser i mit flow i mine nætter. Meningsfulde dage med noter, betragtninger. Meningsfulde dage med noter, betragtninger. Afsindighed. Udsalgsvarer. Meningsfulde dage med noter, betragtninger. Meningsfulde dage med noter, betragtninger.

Regnen, vinden imellem dine læber.

At vi aldrig for alvor, bliver en del af verden.

Dette tilfælde:

At dette andet. Du, du. Mørket kaldte vi mørket. Vi taler om andre betingelser for nærvær. Du, du venter en sweet sol. Jeg tegnede sorte kvadrater på din hud for at være sikker på, at alting var virkeligt.

Der hang en nice frugt og dinglede. Vores.

Der var noget som gled med videre. Som at sidde på din håndflade og følge horisonten blive brudt af din drøbel. Bussen skrev til dig.

Rundt omkring stod bjerge af andres ord. Under den blå, blå himmel. Så var der en, der lyttede til skovene. Og ord. Hvor længe havde du drevet i vinden? Ude i den lysende dag fandt jeg en håndfuld glitrende, glitrende diamanter.

Sætningerne er en ørken. De matte hemmeligheder inde i træet. Brændte det friske løv virkeligt? Den afklarede himmel. Du skrev en sætning i min hud, for at jeg bedre kunne se igennem dine øjne. Før var det roen, den fælles ro ved at vågne i nætter forrevne og stille. Jeg prøver at tegne dine lysende øjne i mine sætninger. Bevægelsen i overfladen ville få ordene til at forsvinde. Og en anden nat: Hvis jeg ville have dit blik. Bevægelsen i overfladen ville få ordene til at forsvinde.

I sollyset sitrer vi som noget, der ligner en ædelsten, som ligner en funklen fra jordens inderste. I sollyset sitrer vi som noget, der ligner en ædelsten, som ligner en funklen fra jordens inderste. I sollyset sitrer vi som noget, der ligner en ædelsten, som ligner en funklen fra jordens inderste. I sollyset sitrer vi som noget, der ligner en ædelsten, som ligner en funklen fra jordens inderste. I sollyset sitrer vi som noget, der ligner en ædelsten, som ligner en funklen fra jordens inderste.

De lyser indefra mørket sammen med et par tøvende sætninger og den dyrebare uro, jeg fik foræret i gave engang ved et tilfælde. Der var noget som. Mine ene fod væsker: gule øjne siver fra hælen.

I dagen skriver vi gamle bøger, og for hver gang vi puster luften ud, er der andre, der trækker den ind.

I horisonten lå en hvid sky og hviskede de mindste detaljer bort.

Mine knogler suser også, og inde i dem er der et mørkt væsen som bølger og bevæger sig. Da jeg lyttede blev jeg bange.

Var det skovene?

I natten trækker vi vejret igennem hinandens beskeder, lol, lol (lol no more).

Et sted derinde under sandets fortvivlelse er der en, der finder en lille funklende, et lille funklende grønt.

Så var der en, der lyttede til skovene.

Jeg vil ikke miste dig, hviskede jeg ind i din drøm, og lod mit hjerte slå blidt mod din krop. Linjerne under sætningen: Der var ild i træerne, der var ild i de forladte huse.

Stolen jeg sad på knirkede i solen.

I bussen fulgte en samtale fraværet op. Det handler om. Ørken, min elskede och darkness i de grønne glas. Bevægelsen i overfladen ville få ordene til at forsvinde.

Glasdråbehænder. Århus Midtby, var jeg virkelig derinde alene. Hvad skulle glemmes? Jeg sejlede ind mellem dine læber og kyssede meteoritternes glitren ned gennem atmosfæren. Brændte det friske løv virkeligt?

Der er en som har vendt sin trøje omvendt. Som om der var nogen, der havde skrevet på deres minder i blinde. Regnvejrsmeteor. Som om der var nogen, der havde skrevet på deres minder i blinde.