Når jeg lod fingrene løbe udover skyggerne, skreg et sår dybt fra knoglernes hvide. Der var noget, som var mat (var mat) imellem mine fingre. Jeg skriver fra din spidse næse mod en verden, der funkler og glimter. Det var efter træerne, endda efter mine fingres bevægelse igennem lys, igennem hud, igennem landskab efter landskab. Verden og dens lytten til sig selv.

Intimiteten i skriften. Vi taler om andre betingelser for nærvær. På en mur.