Så så jeg den tredje nat i det stille i det fjerne. Så så jeg den tredje nat i det stille i det fjerne. Så så jeg den tredje nat i det stille i det fjerne. Så så jeg den tredje nat i det stille i det fjerne. Så så jeg den tredje nat i det stille i det fjerne. Så så jeg den tredje nat i det stille i det fjerne. Så så jeg den tredje nat i det stille i det fjerne. Så så jeg den tredje nat i det stille i det fjerne. Så så jeg den tredje nat i det stille i det fjerne. Så så jeg den tredje nat i det stille i det fjerne.

Det er wack! Jeg faldt i søvn og lå og mærkede din vejrtrækning følge dynernes landskab op med små rystelser og bløde bølgende bevægelser. Du lyttede til mit heftige hjerte, hvert ord er en sol, der ikke kan brænde. Nu driver mine visioner ud af tangenter og tastaturets heftige, heftige lys. Jeg skriver på mine fjender, fak dem i hjernen. Dine. I natten trækker vi vejret igennem hinandens beskeder, lol, lol (lol no more). Ude i den mørke nat fandt jeg en håndfuld fugtige, fugtige grene.

Blå. Mågerne i det strømmende vand og oppe på himlen. Mørket kaldte vi bare for mørket mens vi lod dets tæppe trække sig ind i dagen som en brusende sky fyldt med den skrøbeligste alvor. Mørket kaldte vi bare for mørket mens vi lod dets tæppe trække sig ind i dagen som en brusende sky fyldt med den skrøbeligste alvor. Mørket kaldte vi bare for mørket mens vi lod dets tæppe trække sig ind i dagen som en brusende sky fyldt med den skrøbeligste alvor. Mørket kaldte vi bare for mørket mens vi lod dets tæppe trække sig ind i dagen som en brusende sky fyldt med den skrøbeligste alvor. Mørket kaldte vi bare for mørket mens vi lod dets tæppe trække sig ind i dagen som en brusende sky fyldt med den skrøbeligste alvor.

Jeg prøver at tegne dine lysende øjne i mine sætninger. Jeg prøver at tegne dine lysende øjne i mine sætninger. Jeg prøver at tegne dine lysende øjne i mine sætninger. Jeg prøver at tegne dine lysende øjne i mine sætninger. Jeg prøver at tegne dine lysende øjne i mine sætninger.

Jeg prøver at tegne dine lysende øjne i mine sætninger. Jeg prøver at tegne dine lysende øjne i mine sætninger. Jeg prøver at tegne dine lysende øjne i mine sætninger.

Jeg prøver at tegne dine lysende øjne i mine sætninger.

Så trak dagen langsomt på øjne. Sådan noget. Vi tænkte på ord, der blev ved med at hænge øverst i kampagnerne. Jeg var din krop.

I natten skriver vi nye bøger, og for hver gang vi trækker luften ind, er der andre, der puster den ud. Så var der en, der lyttede til skovene. Jeg, den skrøbelige sandhed. I bussen fulgte en samtale fraværet op. Det giver mening. Tingene tøver. Det gør ikke noget.

Du skrev et sår i min fremtid. En regning. Og tænkte kun på dine landskaber, landskaber var anledning til sætningen. Enkelte tænder bål og forvandler sig til den tøvende røg, mens andre for altid stivner og bliver som stenene.

Søg ikke ly i disse digitale litterære sansninger, men flyd med! Stigen op til sætningen: Det var mig, der ringede efter politiet.

Du skrev en sætning i min hud, for at jeg bedre kunne se igennem dine øjne. Jeg elsker at vågne og se dig vågne.

Jeg elsker at vågne og se dig vågne. Jeg elsker at vågne og se dig vågne. Jeg elsker at vågne og se dig vågne. Jeg elsker at vågne og se dig vågne. Jeg elsker at vågne og se dig vågne. Jeg elsker at vågne og se dig vågne. Jeg elsker at vågne og se dig vågne. Jeg elsker at vågne og se dig vågne. Jeg elsker at vågne og se dig vågne. Jeg elsker at vågne og se dig vågne. Jeg elsker at vågne og se dig vågne. Jeg elsker at vågne og se dig vågne. Jeg elsker at vågne og se dig vågne.

Jeg elsker at vågne og se dig vågne. Jeg elsker at vågne og se dig vågne. Jeg elsker at vågne og se dig vågne. Jeg elsker at vågne og se dig vågne. Jeg elsker at vågne og se dig vågne.

Jeg elsker at vågne og se dig vågne.

Jeg elsker at vågne og se dig vågne. Jeg elsker at vågn

Det tågede, ikke helt at kunne se vejen, se stien. Lige strejfe med læberne ned gennem siderne. Bag træerne. Det handler om overfladen. Jeg læste en linje af sol: Jeg går på sol, jeg kender ikke til andet end sol. Jeg stod og lyttede til skyerne på himlen, vasketøjet og duerne, mågerne, svalerne (var det virkelig svaler?).

Det giver mening. For hvert lag af betydning i klipperne. Landet smuldrer, smuldrer.

Jeg prøver at forstå dette tilfælde: Jeg prøver at forstå dette tilfælde: Jeg prøver at forstå dette tilfælde:

Jeg prøver at forstå dette tilfælde: Jeg prøver at forstå dette tilfælde: Jeg prøver at forstå dette tilfælde: Jeg prøver at forstå dette tilfælde:

Jeg prøver at forstå dette tilfælde: Dansende, legende, lyttende.

Jeg prøver at forstå dette tilfælde:

Jeg prøver at forstå dette tilfælde: Jeg prøver at forstå dette tilfælde:

Senere i mørket fandt jeg diamanter i dine øjne. Ikke glemme floderne i ørerne. Et brev. Ikke søge ly i den flod. Under murbrokkerne. Pludselig en dag faldt der giraffer ud af dine øjne. Som at sidde på en tunge og bare se derudaf. Solens sind.

Udsigten var håbløs. Du beskrev bilerne, deres driven, deres larm. Dansende, legende, lyttende. I hver dag gled dine hænder forsigtigt igennem mit hår. Farvede et sår i dit første ord.