Det tågede, ikke helt at kunne se vejen, se stien. Lige strejfe med læberne ned gennem siderne. Bag træerne. Det handler om overfladen. Jeg læste en linje af sol: Jeg går på sol, jeg kender ikke til andet end sol. Jeg stod og lyttede til skyerne på himlen, vasketøjet og duerne, mågerne, svalerne (var det virkelig svaler?).

Det giver mening. For hvert lag af betydning i klipperne. Landet smuldrer, smuldrer.