Hav d. 21.04.12 12.28.36 til 12.31.55

Som at sidde på din håndflade og følge horisonten blive brudt af din drøbel. I mørket lå jeg og tændte mine tanker, så de kunne se igennem det stille. Der var noget som. Fuglene hang på den blå, blå himmel. Og en anden nat: Jeg ved ikke, hvor vi forsvandt hen. De vigtigste.

Diamanterne.

I horisonten lå en sort sky og skreg på de mindste detaljer.

Samtale d. 21.04.12 12.26.08 til 12.28.33

Så trak dagen sig langsomt ind på vores øjne. Jeg skriver natten i gang, stille. Mørket kaldte vi mørket. Derinde bag skoven.

Var det alligevel naturens sirlige system jeg elskede? Vi, gamle tanker om stilheden. I månelyset sitrer vi som noget, der ligner lidt træ, som ligner et mørke fra jordens yderste. En regning. De yderste kyster, en grøn sten. Jeg famlede med dine øjne, deres blå cirkel af lys.

Landskab d. 21.04.12 12.23.24 til 12.25.27

I morgenen sidder jeg langsomt og læser om byer, om byen, byernes udvikling, forvandling og savn. Jeg blæste på mine systemer, alting var henvendelser, alting var kærligt.

Det er hver eneste sten i mit hjerte, som langsomt men sikkert forvandler sig til stjerner og funklende diamanter.

I hver dag gled dine hænder forsigtigt igennem mit hår. I mørket, diamanter, dine øjne.

Samtale d. 21.04.12 11.48.57 til 11.52.47

Der var intet som skulle glemmes.

Sådan trak du mig med mod de yderste bjerge.

Den bekymrede tredje er helt ude af sig selv. Som at skrive i nye aviser. I morgenen sidder jeg langsomt og læser om ensomhed, den grå tone af alvor i dine nye øjne. På en. Det er aldrig det hurtige blik. Det var dele af din virkelighed, der gled ind mellem mine læber.

Landskab d. 21.04.12 11.00.05 til 11.02.14

Du beskrev bilerne, deres driven, deres larm. Lyset kaldte vi bare for lyset mens vi lod dets hvælving trække sig henover natten som en brusende sky fyldt med den sarte letsindighed. Notesbog. Beskydning. Lyset samler sig indenfor og jeg kan mærke mit hjerte mod din hud. Så var der en, der lyttede til skovene. Bøgerne varslede en kommende tid. Der var noget, som var mat (var mat) imellem mine fingre. Træerne. Sætningerne er en ørken.

d. 21.04.12 10.39.50 til 10.41.26

Jeg prøver at tegne dine lysende øjne i mine sætninger. Jeg prøver at tegne dine lysende øjne i mine sætninger. Jeg prøver at tegne dine lysende øjne i mine sætninger. Jeg prøver at tegne dine lysende øjne i mine sætninger.

Jeg prøver at tegne dine lysende øjne i mine sætninger. Jeg prøver at tegne dine lysende øjne i mine sætninger. Jeg prøver at tegne dine lysende øjne i mine sætninger. Jeg prøver at tegne dine lysende øjne i mine sætninger. Jeg prøver at tegne dine lysend