Som at sidde på din håndflade og følge horisonten blive brudt af din drøbel. I mørket lå jeg og tændte mine tanker, så de kunne se igennem det stille. Der var noget som. Fuglene hang på den blå, blå himmel. Og en anden nat: Jeg ved ikke, hvor vi forsvandt hen. De vigtigste.

Diamanterne.

I horisonten lå en sort sky og skreg på de mindste detaljer.