Om landskabets forvandling og den hvide himmel og havets nuancer i gråt. Jeg kyssede en sommers morgenrøde. Tågen i skovene i udsigten. Vores hud er spændt ud over endnu en mail, SV. SV. RE. Forward: Blå. Som at sidde på din håndflade og følge horisonten blive brudt af din drøbel.

Ved min ene fod lå en opslået bog og førte en let samtale med vinden. Om andre byer, andre verdener. Oplæsning for intetheden. Du tabte tråden, men følg mine fugtige krystaller. Der var en stilstand i luften, en stilstand i de grå vægge. Nu ser du en sort kvadrat tegne sig et sted i det strømmende.

Når jeg vågner og ser dig åbne dine øjne. Landet smuldrer, smuldrer. Glæden som sejlede på tærsklen til natten i strømme af sort.

Er du på den anden side af havet? Jeg sejlede omkring på alt. Du siger noget. På en. Jeg sejlede henover havet, henover himlen.

Nu driver mine drømme ind i et blidere, en bedre tid. Ikke den flod. Et sted bag øjnene sidder en forsigtig lampe og ser. I et andet efterår ville jeg være flov ved sampling. Regnen, vinden imellem træernes blade, dine læber, dine læber, dine læber.Regnen, vinden imellem træernes blade, dine læber, dine læber, dine læber. Regnen, vinden imellem træernes blade, dine læber, dine læber, dine læber. Regnen, vinden imellem træernes blade, dine læber, dine læber, dine læber. Regnen, vinden imellem træernes blade, dine læber, dine læber, dine læber.

Af alt det lysende, reflekterende, matte. Jeg var din krop.

Lyset fulgte mig skarpt, og jeg trak på det sprog, som dansede i de inderste landskaber. Af alt det lysende, reflekterende, matte. Der er en, der folder mine tanker ud til en lysende fremtid.

Ordene, en flimren i lydene, en betydningsfuld techno.

Pludselig en nat faldt der giraffer ud af dine drømme. Vi stod derinde og fortalte og lyttede. Jeg var i din krop, og du? Det er aldrig det hurtige blik.

Solens sind. Dine diamanter lyser i min mund.

Jeg fandt en linje et sted under min reol. Når du rør mig, når vores kroppe ligger helt tæt, er vi en del af hinanden.

Så var der en, der forsøgte sig med en litterær debat. Hvad skulle glemmes? Et mørkt væsen siver fra min mund og synes stille.

Ved den smuldrende beton. Der hang en nice frugt og dinglede. Gaderne drak igennem øjne af klarhed, øjne af lys. I hver dag gled dine hænder forsigtigt igennem mit hår. Indimellem sagde du nogle ord, jeg ikke forstod. Dine øjne og lyden af regn fra det travle tag.

Kan jeg skrive sådan? Ring til mig uden grund. Det var dele af dine drømme, der faldt ud imellem dine læber.

Jeg havde endnu ikke mødt dig. I bussen skrev jeg en sms til dig. At vi aldrig for alvor, bliver en del af verden. Kan jeg være i dette landskab?

Du mod de kommende kyster. Sad jeg alene?

Du rækker dine øjne mod de kommende kyster. Bagefter lå vi henover istidens bjergkæder, henover krøllede lagner, henover en hemmelig tøven i diamanternes udspring. Da jeg lyttede blev jeg bange. Jeg var faldet ud af en plettet søvn og ind i en dyb melankoli, og kørte nu videre igennem landskabets sorg.