Oplæsning for intetheden. Stod imod, men skrev: intet. Fokuseringen, at gå helt tæt på skriften. Vi tænkte på ord, vi ikke kunne glemme.

Men mit sprog er ikke fjendtligt. Jeg lyttede med mine læber, lod læberne skrive fjerne lande i dine håndled.

Når jeg tænker på det sted, tænker jeg, wowowow i en altings altforsvævende krydsning. Det var ikke skovene jeg kom fra. I bussen var der en, der gik ud af sig selv.

Kaffen, jeg drikker, smager som det inderste af mine sokker. Avedøre Stationsby, et pophit i tre glemte takter.