Samtale d 14.04.16 14:12:15 til 14:13:20

Indimellem sagde du nogle ord, jeg ikke forstod. Du må ikke. Jeg kunne mærke den skrøbelige sandhed.

Regnen, vinden imellem træernes blade, dine læber, dine læber, dine læber. Jeg vågnede og lå og så din vejrtrækning følge dynernes landskab op med små rystelser og bløde bølgende bevægelser.

Landskab d 14.04.16 13:53:13 til 13:53:44

Enkelte slukker bål og stiver i den hidsige røg, mens andre for altid forvandler sig og bliver som havet. Det gør ikke noget.

Alting ligger bag alting. Et genert rum, et intimt rum. Og ned gennem huden til knoglerne, glitrende-glitrende, og ind gennem knoglerne til mørket falder sammen med marven.