Når jeg skrev dit navn i skyggerne, faldt en stråle af sol ind af mit vindue. I bussen skrev jeg en sms til dig. Jeg skrev mig vild i de dage. Der var noget som åbnede sig.

Lyskrydset. I bussen skrev jeg en sms til dig. Så trak dagen sig langsomt ind på vores øjne.

Er det? Gik vi igennem bjerge af langsommelighed? Vi har de samme øjne. Jeg var i din krop, og du? Sådan trak du de yderste bjerge. Din krop?

Du i mit vindue, i min vindueskarm. Et sted derinde under sandets fortvivlelse er der en, der finder en lille funklende, et lille funklende grønt.