Der var intet. Du siger noget, det lyder lidt high-tech (domænecrash!). Det er hver eneste sten i mit hjerte, som langsomt men sikkert forvandler sig til stjerner og funklende diamanter. Farvede lidt sort i din ørken. Jeg læste landskabet som en hånd, hver ru overflade var en rest af det meningsfulde liv. Når jeg skrev dit navn i skyggerne, faldt en stråle af sol ind af mit vindue.

Jeg prøver dette tilfælde.

Solens sind. Jeg vil ikke miste dig, hviskede jeg ind i din drøm, og lod mit hjerte slå blidt mod din krop.

Jeg ved ikke, hvor vi forsvandt hen.

Jeg ved ikke, hvor vi forsvandt hen. Jeg sad et sted i det stille i fortiden og skrev og tegnede.

Jeg ved ikke, hvor vi forsvandt hen. Jeg ved ikke, hvor vi forsvandt hen.

Jeg blæste på mine systemer, alting var henvendelser, alting var kærligt.

Intimiteten i skriften.

Ved min ene fod lå en opslået bog og førte en let samtale med vinden. Det er bare. De skygger for lyset sammen med et par tøvende sætninger og den vigtige ro, jeg fik foræret i gave engang ved et tilfælde. For hvert lag af betydning i stenene. Jeg kunne mærke dit hjerte slå mod min pik.

Du, solen. Ved en sten: Der var en flimren i skærmen, en stemme, der talte bag mørket. De skygger for lyset sammen med et par tøvende sætninger og den vigtige ro, jeg fik foræret i gave engang ved et tilfælde.

Mens jeg læste dine sætninger skrev du videre ind i dig selv.

Og tænkte kun på linjerne, deres måde at ligne på, deres måde at farve og drage og hvad ved jeg.

På altanen sad jeg i solen, og fulgte en sætning, du havde fortalt mig i søvne, bevæge sig indad og forsvinde i en funklende diamant. Whatever; nat efter nat. Om andre lande, andre folk. Blå. Du skrev en sætning i min hud, for at jeg bedre kunne se igennem dine øjne. I billederne var mit sprog blevet fjendtligt:

Jeg går bare og venter på den fucking sol. Var disse linjer virkeligt virkelige? Det er hvert eneste streetview fyldt op af vores arme og ben. Jeg går bare og venter på den fucking sol.

Jeg går bare og venter på den fucking sol. Jeg går bare og venter på den fucking sol. Jeg går b

Bare mørket.

Skærmene stråler bag nætter, bag drømme // Track-back: Feed! Kan jeg være? Ikke søge ly i den flod. Nu sejler jeg på nætternes tæppe af mørkt. Da vi senere i en følgende nat fulgtes ned gennem hver vores linje. Der er en som har taget sin trøje rigtigt på. Trak jeg dig med til de yderste bjerge? Vi var stadig, vi var stadigvæk sitrende, sitrende i de mindste detaljer. Det er vinden, der blæser toner gennem sivene.

Jeg tegnede sorte kvadrater på din hud for at være sikker på, at alting var virkeligt. For hvert lag af betydning i det strømmende sand. Jeg sejlede ind mellem dine læber og kyssede meteoritternes glitren ned gennem atmosfæren.

Da vi senere i en følgende nat fulgtes ned gennem hver vores linje. Som i morges. Der var en flimren i skærmen, en stemme, der talte bag mørket. Jeg ved vi forsvandt. Her er natten allerede langt bag mig.

Søge ly. Enkelte stener, mens de prøver at fange en sløv støvet router. I hver dag gled dine hænder forsigtigt igennem mit hår. Den tredje er ude.

På en skærm. Når jeg ikke ser dig ser jeg dig ikke. Da vi senere i en følgende nat fulgtes ned gennem hver vores forestilling, kunne jeg ikke længere skjule ordene, sætningerne, billederne. Intet bag alting. Sætninger. For hvert lag af betydning i klipperne.

Du trak de yderste. Søg ikke ly i disse digitale litterære sansninger, men flyd med! Mine gadgets er hvide som dine knogler. Stille? Regnvejrsmeteor. Pludselig en dag gravede vi tunneller til Zoo.

Sætningerne er et hav. Du siger noget, det lyder lidt high-tech (domænecrash!).

Jeg har skrevet et kort til dig. Om natten synes stilheden at lyset var lækkert; sutte, sutte, lukke sole op.

Da vi senere i en følgende nat fulgtes ned gennem hver vores forestilling, kunne jeg ikke længere skjule ordene, sætningerne, billederne.

På den del af nattens stilhed. Lyset i ørknen i udsigten. Stjernekontinent. I mørket, diamanter, dine øjne. Der var noget, som glitrede (glitrede) imellem mine fingre. I morgenen sidder jeg langsomt og læser om sand, om sandet, sandets bevægelse henover sig selv.