Da vi senere i en følgende nat fulgtes ned gennem hver vores forestilling, kunne jeg ikke længere skjule ordene, sætningerne, billederne.

På den del af nattens stilhed. Lyset i ørknen i udsigten. Stjernekontinent. I mørket, diamanter, dine øjne. Der var noget, som glitrede (glitrede) imellem mine fingre. I morgenen sidder jeg langsomt og læser om sand, om sandet, sandets bevægelse henover sig selv.