Jeg var i din krop, og du?

Jeg var i din krop, og du? Jeg var i din krop, og du? Jeg var i din krop, og du? Jeg var i din krop, og du? Jeg var i din krop, og du? Jeg var i din krop, og du?

Jeg var i din krop, og du? Jeg var i din krop, og du? Jeg var i din krop, og du? Jeg var i din krop, og du? Jeg var i din krop, og du? Jeg var i din krop, og du?

At forvandle dette rum. I hver dag gled rester af betydning med mig videre. I hver dag gled rester af betydning med mig videre.

I hver dag gled rester af betydning med mig videre. I hver dag gled rester af betydning med mig videre.

På en rude. Du kan være i dette landskab. I hver dag gled rester af betydning med mig videre. I hver dag gled rester af betydning med mig videre.

Du kan være i dette landskab.

Jeg læste glitrende blade. Sætningerne er filtrede tråde.

Vi har de samme øjne. Hvor længe havde du drevet i vinden?

Byen.

Hvad skulle glemmes? I billederne var mit sprog blevet fjendtligt: Ved de yderste kyster havde du fundet en lille grøn sten. Jeg blæste på mine systemer, alting var henvendelser, alting var kærligt.

Har vi de samme øjne? Sætningen, der lige før faldt ud af din mund. Blæste det virkeligt? Sætninger hviskede igennem vasketøjet og tabte et par kærtegn på min hud. Krukkerne stod i den lysende linje imellem en trappe og husenes skygge under tagene. Glasdråbehænder. Ordene, en flimren i lydene, en betydningsfuld techno. Et brev. Kaffen står kold i det kolde vindue, jeg drikker den ikke, den er kold. Var jeg stille? Det generte i skriften. Intet, jeg modtog intet.

Som at skrive i nye aviser. Et wack rum, et rum for stars. Sandstorm. Derinde bag bjergene. Meningsfulde dage med noter, betragtninger. Du siger noget om månen. Notesbog. Beskydning. Mørket og lyset er hver deres sprog_ go with the flow! Jeg læste landskabet som en hånd, hver ru overflade var en rest af det meningsfulde liv. Taster en sætning i mørket, i lyset. Søg ikke ly i disse digitale litterære sansninger, men flyd med!

Du, solen.

Den sorte nat er uudgrundelig, jeg går i blinde. Wow; dit wake-up-ansigt er for vildt i det langsomme. Som nu.

Hver morgen slår månens sind en bro gennem kløfterne. Nu skriver jeg igen på det stille. Vi er fresh af forelskelse, knus solen og månen mod vores læber: until dawn! Yir! Om andre lande, andre folk. Og en anden dag: Idealet, fnyser de slidte mure, er ikke nødvendigvis sammenhæng og pop. Du må forsvinde.

Du trak de yderste. I dine bøgers tomhed går sole op og sole ned: whatever: shine on you crazy diamond! Det dybeste af alt er huden. Vores. Der er en, der forkæler mit mørke i den lysende fremtid (brb). De bløde bakker udenfor byen. Vi, bag øjnene. Whatever; nat efter nat. Du havde tabt en linje i min drøm.

Intet ligger bag intet. Mail i november. Om overfladen. Diamanterne. På altanen, denne strøm af nye ord, nye sætninger: Du funkler et sted i mine sider.

Et genert rum, et intimt rum. Vi, øjne? Et genert rum, et intimt rum. Senere i vores linje.

Et genert rum, et intimt rum. Et genert rum, et intimt rum. Et genert rum, et intimt rum. Next step: vi lå på tærsklen af bevidstheden og svajede med svaneøgler og gøgl. Et genert rum, et intimt rum. Et genert rum, et intimt rum. Et genert rum, et intimt rum. Et genert rum, et intimt rum. Et genert rum, et intimt rum. Et genert rum, et intimt rum. Et genert rum, et intimt rum. Et genert rum, et intimt rum. Et genert rum, et intimt rum. Et genert rum, et intimt rum. Et genert rum, et intimt rum. Et genert rum, et intimt rum. Et genert rum, et intimt rum. Et genert rum, et intimt rum. Et genert rum, et intimt rum. Et genert rum, et intimt rum. Et genert rum, et intimt rum. Et genert rum, et intimt rum. Et genert rum, et intimt rum. Et genert rum, et intimt rum. Et genert rum, et intimt rum. Et genert rum, et intimt rum. Et genert rum, et intimt rum.

Et genert rum, et