Jeg læste glitrende blade. Sætningerne er filtrede tråde.

Vi har de samme øjne. Hvor længe havde du drevet i vinden?

Byen.

Hvad skulle glemmes? I billederne var mit sprog blevet fjendtligt: Ved de yderste kyster havde du fundet en lille grøn sten. Jeg blæste på mine systemer, alting var henvendelser, alting var kærligt.