Har vi de samme øjne? Sætningen, der lige før faldt ud af din mund. Blæste det virkeligt? Sætninger hviskede igennem vasketøjet og tabte et par kærtegn på min hud. Krukkerne stod i den lysende linje imellem en trappe og husenes skygge under tagene. Glasdråbehænder. Ordene, en flimren i lydene, en betydningsfuld techno. Et brev. Kaffen står kold i det kolde vindue, jeg drikker den ikke, den er kold. Var jeg stille? Det generte i skriften. Intet, jeg modtog intet.