Du skrev en sætning i min hud, for at jeg bedre kunne se igennem dine øjne. Det her er ingen leg. Svarede du? Rundt omkring de milde lysninger, sådan at gå dér alene blandt ord. Intimiteten i skriften. Og ord, og ord, og. Hvilken dag fulgte efter dagen?

Bag stemplerne. Jeg ville dig. Da jeg vågnede, var jeg sikker:

I hver dag gled rester af betydning med mig videre

Jeg ville gerne give dig alle mine diamanter Men noget af os blev hængende derude i de tomme haller. Det handler om overfladen. Et sted derinde under sandets fortvivlelse er der en, der finder en lille funklende, et lille funklende grønt.

Et sted bag øjnene sidder en forsigtig lampe og ser. Hvad tæller du til? Savn. Og ord, og ord, og. Når du rør mig, når vores kroppe ligger helt tæt, er vi en del af hinanden.