Landskab d 2.10.16 19:36:28 til 19:38:59

Fuglene hang på den blå, blå himmel. Jeg skriver dagen igang, stille. Jeg har ikke plads til de fine hår i min hud længere. Månens sind. Når jeg sagde dit navn, var alt jeg hørte den stille hvisken igennem sandet. Det handler om overfladen. Jeg vågnede og lå og så din vejrtrækning følge dynernes landskab op med små rystelser og bløde bølgende bevægelser.

Samtale d 2.10.16 17:05:34 til 17:08:18

Mørket kaldte vi bare for mørket. Det var før du. Når jeg skrev dit navn i skyggerne, faldt en stråle af sol ind af mit vindue.Når jeg skrev dit navn i skyggerne, faldt en stråle af sol ind af mit vindue. Når jeg skrev dit navn i skyggerne, faldt en stråle af sol ind af mit vindue. Når jeg skrev dit navn i skyggerne, faldt en stråle af sol ind af mit vindue.

Hav d 2.10.16 16:03:13 til 16:03:41

Sådan svarede du.

Der er en som har taget sin trøje rigtigt på. Uforståelige sætninger at klæde sig i Der var noget, som glitrede (glitrede) imellem mine fingre. Fra de mindste detaljer finder vi hver morgen – i det lysende lys som er lyst – frem til de vigtigste videnskabelige sandheder.