Fuglene hang på den blå, blå himmel. Jeg skriver dagen igang, stille. Jeg har ikke plads til de fine hår i min hud længere. Månens sind. Når jeg sagde dit navn, var alt jeg hørte den stille hvisken igennem sandet. Det handler om overfladen. Jeg vågnede og lå og så din vejrtrækning følge dynernes landskab op med små rystelser og bløde bølgende bevægelser.