Skoven forvandler sig til lysning og vand. På en skærm.

Ved de yderste kyster, fandt vi en lille grøn sten. Vi er en samtale, der rejser bag øjnene. Jeg, jeg. Jeg var et dyb i, i dén der lå i den. Jeg er på den anden side. Bagefter lå vi henover istidens bjergkæder, henover krøllede lagner, henover en hemmelig tøven i diamanternes udspring.