Hav d 26.10.16 14:36:18 til 14:37:33

Jeg bladrer i en tilfældig bog. Når jeg skrev dit navn i skyggerne, faldt en stråle af sol ind af mit vindue. Jeg kunne ikke formulere de sætninger. Det var ikke skovene jeg kom fra. Mørket kaldte vi bare for mørket mens vi lod dets tæppe trække sig ind i dagen som en brusende sky fyldt med den skrøbeligste alvor.

Hav d 26.10.16 14:21:06 til 14:21:38

Sandet.

Jeg sejlede henover havet, henover himlen. I bussen skrev jeg en sms til dig. Et genert rum, et intimt rum. Der er en, der folder dine tanker ud til en mørk fremtid.Der er en, der folder dine tanker ud til en mørk fremtid. Vi var stadig, vi var stadigvæk sitrende, sitrende i de mindste detaljer.Vi var stadig, vi var stadigvæk sitrende, sitrende i de mindste detaljer. Vi var stadig, vi var stadigvæk sitrende, sitrende i de mindste detaljer. Vi var stadig, vi var stadigvæk sitrende, sitrende i de mindste detaljer.

Hav d 26.10.16 13:58:29 til 13:59:59

En regning. Ilden. Et bart stykke at gumle på, sådan er poesien i de mindste detaljer. Vi tænkte på ord, vi ikke kunne glemme. Jeg skrev intet ned i den periode. Rundt omkring kunne jeg kun samle mig om at læse et par tilfældige linjer. Jeg gik ture alene, lyttede til andres kærlige samtaler.

Samtale d 26.10.16 11:38:08 til 11:39:05

Et sted bag øjnene sidder en forsigtig lampe og ser. Hvad skulle glemmes? Tilbage i fortiden i ensomheden strakte jeg hver sætning ud, så den kunne glide henover ugerne. Du må ikke forsvinde. Jeg ville gerne give dig alle mine diamanter

Vi var stadig, vi var stadigvæk sitrende, sitrende i de mindste detaljer.