En regning. Ilden. Et bart stykke at gumle på, sådan er poesien i de mindste detaljer. Vi tænkte på ord, vi ikke kunne glemme. Jeg skrev intet ned i den periode. Rundt omkring kunne jeg kun samle mig om at læse et par tilfældige linjer. Jeg gik ture alene, lyttede til andres kærlige samtaler.