Samtale d 4.10.16 17:14:07 til 17:15:13

Kan jeg være i dette landskab? Dine diamanter lyser i min mund. Jeg var i din krop, og du? Jeg kunne mærke dit hjerte slå mod min pik. Når jeg skrev dit navn i skyggerne, faldt en stråle af sol ind af mit vindue. Ved de yderste kyster, fandt vi en lille grøn sten.Ved de yderste kyster, fandt vi en lille grøn sten. Ved de yderste kyster, fandt vi en lille grøn sten.

Samtale d 4.10.16 17:09:22 til 17:10:26

Hvad skal vi stille op med den voldsomme himmel? Dine diamanter lyser i min mund. I hver dag gled rester af betydning med mig videre. Jeg lå og lyttede til dit hjerte. Jeg kunne mærke dit hjerte slå mod min pik. Jeg tror, du havde glemt den der. Vi var stadig, vi var stadigvæk sitrende, sitrende i de mindste detaljer.

Landskab d 4.10.16 15:52:43 til 15:53:15

Jeg sejlede ind mellem dine læber og kyssede meteoritternes glitren ned gennem atmosfæren. Jeg vågnede og lå og så din vejrtrækning følge dynernes landskab op med små rystelser og bløde bølgende bevægelser. Kalken. De vender sig bort fra de yderste bjerge og vender tilbage til de lysende huse, til larmen og deres underlige kroppe.