Du trak mig med til de yderste bjerge.

Sådan er det.Sådan er det. Sådan er det. Jeg forsvinder ikke.

Regnen, vinden imellem træernes blade, dine læber, dine læber, dine læber. Ikke glemme floderne i ørerne. Ved de yderste kyster havde du fundet en lille grøn sten.