Da blev jeg bange. Sætningerne er et hav. Det gør ikke noget.

Ikke glemme floderne i ørerne. Som en anden nat, hvor det ikke var muligt. Du beskrev bilerne, deres driven, deres larm. I månelyset sitrer vi som noget, der ligner lidt træ, som ligner et mørke fra jordens yderste.

Jeg er gået i stå på tærsklen til dagen. Der er en som har vendt sin trøje omvendt. Jeg elsker at se dig. Men noget af os blev hængende derude i de tomme haller. Jeg skrev intet ned i den periode.

Du skrev en sætning i min hud, for at jeg bedre kunne se igennem dine øjne.

Bevægelsen i overfladen ville få ordene til at forsvinde.Bevægelsen i overfladen ville få ordene til at forsvinde. Bevægelsen i overfladen ville få ordene til at forsvinde. Bevægelsen i overfladen ville få ordene til at forsvinde. Landet smuldrer, smuldrer.