Jeg bladrer i en tilfældig bog. Om andre byer, andre verdener. Jeg læste i tilfældige digtsamlinger. Var disse linjer virkeligt virkelige? Sætninger hviskede igennem vasketøjet og tabte et par kærtegn på min hud. Var det alligevel de store systemer, jeg frygtede?

Hvad vil tabet af mening i de ellers så stejlende smukke betydninger. Nu er der en uro i kroppen. Vi tænkte på ord, vi ikke kunne glemme. Indimellem sagde du nogle ord, jeg ikke forstod.

Da vi senere i en følgende nat fulgtes ned gennem hver vores forestilling, kunne jeg ikke længere skjule ordene, sætningerne, billederne

Blæste det virkeligt? Der var en morgen, hvor du lod et stykke af himlen hvile mod min brystkasse. At svømme i det strømmende vand som et fremmed sprog som sidder uvant, som strammer som om man var nøgen.

Avedøre Stationsby, et pophit i tre glemte takter.

Var der virkelig ild et sted? Du siger noget om solen. I hver dag gled rester af betydning med mig videre Det var dele af dine drømme, der faldt ud imellem dine læber. I hver dag gled rester af betydning med mig videre

Det tøj der er på min krop hænger på min krop.

Ved den tøvende kyst gik vi igennem bjerge af knivmuslinger og så ud mod havets langsommelighed. Intimiteten i skriften Alting kan skifte form, kan forandre sig, kan forvandle sig. Jeg var i din krop, og du?

Sætningen, der lige før faldt ud af din mund.

Og vi vågnede. Sådan trak du mig med mod de yderste bjerge. Jeg kunne mærke den skrøbelige sandhed. I et andet efterår ville jeg være flov ved sampling. Jeg elsker at vågne og se dig vågne. Ordene, små toppe af skum. Vi tænkte på gamle forsteninger, hudløse tanker om stilheden.

Nu skriver jeg igen på en søjle af digte. Vi tænkte på sammenhænge for naturens fænomener: Nordlysets sitren i ens stemme; de glitrende hemmeligheder inde i stenene, inde i jorden, inde i hinanden; Dine øjne og lyden af regn fra det travle tag. Ring til mig uden grund.

I bussen skrev jeg en sms til dig. At svømme i det strømmende vand som et fremmed sprog som sidder uvant, som strammer som om man var nøgen.

Jeg vil ikke miste dig, hviskede jeg ind i din drøm, og lod mit hjerte slå blidt mod din krop. Luften og jordens sange.

Bøgerne hvilede omkring kaffen. Stigen op til sætningen: Det var mig, der ringede efter politiet.Stigen op til sætningen: Det var mig, der ringede efter politiet. Vi har hverken gardiner eller travlt. Jeg lyttede med mine læber, lod læberne skrive fjerne lande i dine håndled.

Indimellem sagde du nogle ord, jeg ikke forstod. Var det alligevel de store systemer, jeg frygtede? Bøgerne hvilede omkring kaffen.

Sådan svarede du. Du skrev en sætning i min hud, for at jeg bedre kunne se igennem dine øjne. Uforståelige sætninger at klæde sig i