Jeg ville gerne give dig alle mine diamanter Er du på den anden side af havet?

Bagefter lå vi henover istidens bjergkæder, henover krøllede lagner, henover en hemmelig tøven i diamanternes udspring. Jeg har skrevet et kort til dig. Og vi vågnede.

I bussen skrev jeg en sms til dig. Jeg vil ikke miste dig, hviskede jeg ind i din drøm, og lod mit hjerte slå blidt mod din krop. Når jeg vågner og ser dig åbne dine øjne. Uforståelige sætninger at klæde sig i. Ikke glemme floderne i ørerne. Ring til mig uden grund.

Jeg sejlede omkring på overfladen af alt.

Mørket kaldte vi bare for mørket. Sætningerne er et hav. Et genert rum, et intimt rum. Kan jeg være i dette landskab? Et sted derinde under sandets fortvivlelse er der en, der finder en lille funklende, et lille funklende grønt.

Sletterne trak helt ud til havet som trak videre i himlen som trak i øjnene som en let tåge.

Tilbage i fortiden strakte en tunge af træ sig fra det yderste af kysten og ud i havet. Mørket samler sig udenfor og jeg kan mærke dit hjerte mod min hud.

Jeg prøver at forstå dette tilfælde: De glitrende hemmeligheder inde i stenene. Og dén himmel; det var en sindssyg dag. Hver morgen vågner jeg op og tænker: wow! nogle smukke øjne. Jeg prøver at tegne dine lysende øjne i mine sætninger. Da jeg lå der og lyttede blev jeg bange for at miste dig.

Senere i mørket fandt jeg diamanter i dine øjne. Ikke glemme floderne i ørerne. Mørket kaldte vi bare for mørket. Giver det mening? Du lagde den i mit vindue, i min vindueskarm.

Vi tænkte på giraffer, geparder, og forlængst uddøde arter, der levede i havene.

Vi stod derinde og fortalte og lyttede.

Hver morgen vågner jeg op og tænker: wow! nogle smukke øjne. Havde du fundet en grøn sten? Sidst jeg var lykkelig var lige i morges. Hvad tæller du til? Du lagde den i mit vindue, i min vindueskarm. Der var intet som skulle glemmes.

Hvad skal vi stille op med den voldsomme himmel? Når jeg sagde dit navn, var alt jeg hørte den stille hvisken igennem sandet.Når jeg sagde dit navn, var alt jeg hørte den stille hvisken igennem sandet. Det var før du kunne forsvinde. Et genert rum, et intimt rum.

Bøgerne var de eneste. Da blev jeg bange. Jeg tegnede sorte kvadrater på din hud for at være sikker på, at alting var virkeligt.

Det dybeste af alt er huden. Afsindighed. Udsalgsvarer. Intimiteten i skriften.Intimiteten i skriften. Intimiteten i skriften. Intimiteten i skriften.

Sådan trak du mig med mod de yderste bjerge. Ikke var muligt at komme derind. Kan jeg være i dette landskab? Så trak dagen sig langsomt ind på vores øjne. Ikke søge ly i den flod.

Pludselig en nat faldt der giraffer ud af dine drømme. Der var intet som skulle glemmes.