De bløde bakker udenfor byen. I det tidlige: æggemaden, tomaterne, den kolde øl. Jeg fandt en linje et sted under min reol. Jeg skrev sms’er i halvmørket, vejen groede langsomt ud af havet og skyerne. I hver dag gled rester af betydning med mig videre

I det tidlige: æggemaden, tomaterne, den kolde øl. Sandet. Kaffen, jeg drikker, er mild i sin smag. Jeg bladrer i en tilfældig bog.

Som at sidde på en tunge og bare se derudaf. Der var intet som skulle glemmes. Jeg var i din krop, og du? Hvad vil tabet af mening i de ellers så stejlende smukke betydninger.

I sollyset sitrer en ædelsten fra jordens inderste. Hvad tæller du til?Hvad tæller du til? Hvad tæller du til? Ikke søge ly. Jeg tegnede din hud på alting. Senere i mørket fandt jeg diamanter i dine øjne. Hvorfor trak du mig med til de yderste bjerge?

Jeg sad og lyttede til den blå, blå himmel, vasketøjet og duerne, mågerne, svalerne (var det virkelig svaler?). Jeg lyttede med mine læber, lod læberne skrive fjerne lande i dine håndled. Lige strejfe med øjnene ned gennem siderne. Rundt omkring kunne jeg kun samle mig om at læse et par tilfældige linjer.