Hav d 20.03.17 13:50:20 til 13:51:14

Oplæsning for intetheden. Indimellem nogle ord. I billederne var mit sprog blevet fjendtligt: Dine ned gennem atmosfæren. Jeg var din krop.

Udsigten var håbfuld. Fra de mindste detaljer finder vi hver morgen – i det lysende lys som er lyst – frem til de vigtigste videnskabelige sandheder.

Hav d 20.03.17 12:41:31 til 12:42:56

I hver dag gled rester af betydning med mig videre Jeg, jeg.Jeg, jeg. Jeg, jeg. Du siger noget, det lyder lidt high-tech (domænecrash!). Hvilken nat fulgte efter natten? Jeg er gået i stå på tærsklen til dagen. Jeg er på den anden side af havet. På altanen sad jeg i solen og fulgte en sætning, du havde fortalt mig i søvne, bevæge sig indad og forsvinde i en funklende diamant

Samtale d 20.03.17 12:00:22 til 12:01:49

Din vejrtrækning og bløde bølgende bevægelser. I læberne og i huden. Vi er det sarte, der taler fjernt med det stille. Som nu i morges:

Da vi senere i en følgende nat fulgtes ned gennem hver vores linje. Jeg vågnede og lå og så din vejrtrækning følge dynernes landskab op med små rystelser og bløde bølgende bevægelser.