Landskab d 25.10.16 15:15:36 til 15:16:33

Når jeg tænker på det sted, tænker jeg, at det ligger indeni alting. Sådan her så mine drømme ud på det tidspunkt.

Når jeg skrev dit navn i lyset, faldt en stråle fra månen ind af mit vindue. Fra de mindste detaljer finder vi hver morgen – i det lysende lys som er lyst – frem til de vigtigste videnskabelige sandheder.

Hav d 25.10.16 14:49:14 til 14:49:58

Jeg bladrer i en tilfældig bog. Når du rør mig er vi hinanden. Sandet, der slider mod kinderne, sætter sig omkring øjnene, slidet. Jeg så skibe bevæge sig bag havet, deres sætningers lys i det oprørte hav. Jeg går bare og venter på den milde måne.

Fordi jeg lytter er her stille, mørkt fordi lyset ser.

Hav d 25.10.16 14:48:20 til 14:48:45

At svømme i det strømmende vand som et fremmed sprog som sidder uvant, som strammer som om man var nøgen.

I morgenen sidder jeg langsomt og læser om byer, om byen, byernes udvikling, forvandling og savn. Jeg kyssede en vej ind i sindssygen. Du skrev en sætning i min hud, for at jeg bedre kunne se igennem dine øjne.

Landskab d 25.10.16 14:31:15 til 14:31:53

Natten er trans, dagen er trans. Ormene i det stille sand og nede i jorden. Altid er det dette langsomme blik. Fra de største linjer finder vi hver aften – i det mørke mørke som er mørkt – frem til de ubetydeligste videnskabelige sandheder. Når jeg skrev dit navn på min iPhone faldt mine tanker ud i deres egen vilde fest.

Landskab d 25.10.16 14:29:34 til 14:29:50

Det var kun fornemmelsen af vind, af sand, af mørke, af sol, af min krops fjerne funktioner, stilheden (der aldrig var stille). Hvad vil tabet af mening i de ellers så stejlende smukke betydninger. Det var før diamanterne, endda før mine fingres bevægelse igennem skygger, igennem hår, igennem byplan efter byplan.