Trak jeg dig med til de yderste bjerge? Jeg har skrevet et kort til dig. Vi stod derinde og fortalte og lyttede. Det handler om overfladen. Jeg læste dine linjer Trak du de yderste bjerge? Bøgerne hvilede omkring kaffen. På en rude. Stod imod, men skrev: intet.

Uforståelige sætninger at klæde sig i. Kaffen, jeg drikker, smager som det inderste af mine sokker. Ikke søge ly. Da jeg lå der og lyttede blev jeg bange for at miste dig. Hvem var det, der skrev: At vi aldrig for alvor, bliver en del af verden. Indimellem sagde du nogle ord, jeg ikke forstod.

Ring til mig uden grund. Ved de yderste kyster havde du fundet en lille grøn sten. Jeg læste dine linjer Et sted bag øjnene sidder en forsigtig lampe og ser. Var der virkelig ild et sted? Du trak mig med til de yderste bjerge.

Sætningerne er et hav.

Sandet sled i mine tanker, gjorde dem runde og bløde til de sidst var forsvundet.

Ordene, små toppe af skum. Vi har de samme øjne. Som nu i morges: Jeg bladrer i en tilfældig bog. Ikke søge ly. Ilden. Det er bare.

I et andet efterår ville jeg være flov ved sampling.

Hvem var det, der skrev: Kan jeg skrive sådan? Farvede ordene milde. Vi, bag øjnene. Oplæsning for intetheden.

Jeg lyttede til dit hjerte. Bordet vipper. Ilden. Du kan være i dette landskab. Det handler om overfladen. At tale var blevet uoverskueligt.

I månelyset sitrer vi som noget, der ligner lidt træ, som ligner et mørke fra jordens yderste. På altanen, denne strøm af nye ord, nye sætninger: Du funkler et sted i mine sider. Dansende, legende, lyttende. At se dig. Jeg skriver dagen igang, stille.

Jeg kunne mærke den skrøbelige sandhed. Du, solen. Jeg havde glemt den.

Sådan trak du mig med mod de yderste bjerge. Jeg er på den anden side af havet. Du, du.

Var det markerne du kom fra? Når jeg sagde dit navn, var alt jeg hørte den stille hvisken igennem sandet.

Og tænkte kun på linjerne, deres måde at ligne på, deres måde at farve og drage og hvad ved jeg. Når jeg skrev dit navn i skyggerne, faldt en stråle af sol ind af mit vindue. Jeg ved ikke, hvor vi forsvandt hen.

Vi interesserede os for de mindste detaljer, sneglehusenes form, stenene hentet frem af jordens inderste.

Hvad vil tabet af mening i de ellers så stejlende smukke betydninger.Hvad vil tabet af mening i de ellers så stejlende smukke betydninger. Hvad vil tabet af mening i de ellers så stejlende smukke betydninger. Hvad vil tabet af mening i de ellers så stejlende smukke betydninger.