I horisonten lyste dine øjne mod smartphonens lys. Det handler om overfladen, jeg sejlede omkring på overfladen af alt.Det handler om overfladen, jeg sejlede omkring på overfladen af alt. Det handler om overfladen, jeg sejlede omkring på overfladen af alt.

Vi tænkte på gamle forsteninger, hudløse tanker om stilheden. Stille? Hvis jeg havde mødt dig tidligere, ville jeg også have valgt at følge dit blik. Vi har øjne.

Regnen, vinden imellem dine læber. Sandet sled i mine tanker, gjorde dem runde og bløde til de sidst var forsvundet.

Afsavn. Du siger noget om solen. Vi tænkte på sammenhænge for naturens fænomener: Nordlysets sitren i ens stemme; de glitrende hemmeligheder inde i stenene, inde i jorden, inde i hinanden; Så trak dagen sig langsomt ind på vores øjne. Jeg var i din krop, og du?

Sad jeg alene? Når jeg ikke ser dig ser jeg dig ikke.

Hvorfor trak du mig med til de yderste bjerge? Sådan er det. Sådan er det. Sådan her så mine drømme ud på det tidspunkt.

Hvad skal vi stille op med den voldsomme himmel? Den bekymrede tredje er helt ude af sig selv.