Og vi vågnede. Når jeg skrev dit navn i skyggerne, faldt en stråle af sol ind af mit vindue. Hvad skal vi stille op med den voldsomme himmel? Mine knogler suser også, og inde i dem er der et mørkt væsen som bølger og bevæger sig.

Ring til mig uden grund.

I lyset lå jeg og slukkede mine tanker, så de ikke kunne se igennem larmen. Jeg sad alene i solen. Sådan så mine drømme ud. Nordlyset tøver i vores stemmer. Lyskrydset. Den sindssyge himmel.

Et sted bag øjnene sidder en forsigtig lampe og ser.

Rundt omkring de tøvende stjerner fandt vi på navne til tingene. Jeg var nøgen i de dage. Når jeg ikke ser dig ser jeg dig ikke. Er du på den anden side?Er du på den anden side? Er du på den anden side? Er du på den anden side? Jeg tror, du havde glemt den der.

Har vi forskellige øjne? For hvert lag af betydning i stenene. Jeg hviskede ind i din drøm. Mine knogler suser også, og inde i dem er der et mørkt væsen som bølger og bevæger sig. I hver dag gled dine hænder forsigtigt igennem mit hår. Du, dine øjne.

Under lillahimlens hvælv. Og dén himmel; det var en sindssyg dag. Når jeg skrev dit navn på min iPhone faldt mine tanker ud i deres egen vilde fest. Nu driver mine drømme ind i et blidere, en bedre tid. Da jeg vågnede, var jeg sikker: Jeg prøver at tegne dine lysende øjne i mine sætninger.

Jeg stod og lyttede til skyerne på himlen, vasketøjet og duerne, mågerne, svalerne (var det virkelig svaler?) Jeg går bare og venter på den milde måne. Sætningerne er et hav. Dette langsomme blik imod stenene. Den sindssyge himmel. Jeg prøver at tegne dine mørke øjne i mine sætninger.

Fuglene hænger bag himlens flommefede cardigan.

Hver aften slår solens sind en kløft gennem bjergene. Jeg kyssede en vinters nattemørke. Da jeg faldt i søvn, blev jeg i tvivl:

Dette langsomme blik imod stenene. I natten skriver vi nye bøger, og for hver gang vi trækker luften ind, er der andre, der puster den ud.

At samle sig i sproget, græsplænens måde at være græs på. Dansende, legende, lyttende.

Solstorm. Du skrev breve til ilden, du skrev breve til dig selv. Jeg prøver at tale til dig igennem en lukket bog.Jeg prøver at tale til dig igennem en lukket bog. Jeg prøver at tale til dig igennem en lukket bog.

Notesbog. Beskydning. Bøgerne hvilede omkring kaffen.

Byen. Du skrev en sætning i min hud, for at jeg bedre kunne se igennem dine øjne. Hvem var det, der skrev: Jeg lyttede med mine læber, lod læberne skrive fjerne lande i dine håndled. Når jeg skrev dit navn i skyggerne, faldt en stråle af sol ind af mit vindue.