Samtale d 11.04.17 11:46:41 til 11:49:15

I et efterår ville jeg være flov.

Jeg famlede med dine øjne, deres blå cirkel af lys. Hver aften slår solens sind en kløft gennem bjergene. Du lagde den i mit vindue, i min vindueskarm. Jeg skriver i natten, i den fugtige alvor. Mørket samler sig udenfor og jeg kan mærke dit hjerte mod min hud.

Landskab d 11.04.17 11:36:32 til 11:37:59

Vi bestiger bjerge og sejler på byernes yderste skælven. Tilbage i fortiden strakte en tunge af træ sig fra det yderste af kysten og ud i havet. På altanen, denne strøm af nye ord, nye sætninger: Du funkler et sted i mine sider. Som at sidde på din håndflade og følge horisonten blive brudt af din drøbel.