Jeg sejlede ind mellem dine læber og kyssede meteoritternes glitren ned gennem atmosfæren. Det er hver eneste sten i mit hjerte, som langsomt men sikkert forvandler sig til stjerner og funklende diamanter. Lyset fulgte mig skarpt, og jeg trak på det sprog, som dansede i de inderste landskaber.
Dagsarkiv: 5. april 2017
Landskab d 5.04.17 16:02:23 til 16:04:46
Der hang figner henover udsigten.
De lyser indefra mørket sammen med et par tøvende sætninger og den dyrebare uro, jeg fik foræret i gave engang ved et tilfælde. Jeg sad alene i solen. Der var en hvirvlen i luften og det sitrede af farve fra væggene.
Samtale d 5.04.17 13:51:59 til 13:54:34
Du trak mig med til de yderste bjerge. Jeg ved ikke, hvor vi forsvandt hen.
Et genert rum, et intimt rum. Jeg skrev i mine tanker, fulgte skyernes bevægelse med vinden. Jeg er på den anden side af havet. Ring til mig uden grund. I natten var en fjern stemme næsten faldet i søvn.
Samtale d 5.04.17 10:45:53 til 10:47:21
Jeg var nøgen i de dage. Det var dele af dine drømme, der faldt ud imellem dine læber. Da vi senere i en følgende nat fulgtes ned gennem hver vores forestilling, kunne jeg ikke længere skjule ordene, sætningerne, billederne Jeg sad et sted i det stille i fortiden og skrev og tegnede.
Hav d 5.04.17 10:18:44 til 10:20:11
Når jeg skrev dit navn i skyggerne, faldt en stråle af sol ind af mit vindue. Men noget af os blev hængende derude i de tomme haller. Jeg bladrer i en tilfældig bog.
Fokuseringen, at gå helt tæt på skriften. Og tænkte kun på linjerne, deres måde at ligne på, deres måde at farve og drage og hvad ved jeg.