Om landskabets forvandling og den hvide himmel og havets nuancer i gråt. I den periode: udsigten, stilheden. I mørket lå jeg og tændte mine tanker, så de kunne se igennem det stille. Mågerne i det strømmende vand og oppe på himlen. I hver dag gled rester af betydning med mig videre.

Ofte falder et forelsket par over hinanden og trækker let på skuldrene over månens sind. Så trak dagen sig langsomt ind på vores øjne. Sådan her så mine drømme ud på det tidspunkt. Når jeg vågnede, lå der altid en fælde tilbage fra mine drømme. Jeg sad alene i solen.