Lyset fulgte mig skarpt, og jeg trak på det sprog, som dansede i de inderste landskaber.

Ved min ene fod lå en opslået bog og førte en let samtale med vinden. Krukkerne stod i den lysende linje imellem en trappe og husenes skygge under tagene

Nu driver mine drømme ind i et blidere, en bedre tid. Når jeg skrev dit navn i skyggerne, faldt en stråle af sol ind af mit vindue. Vi var stadig, vi var stadigvæk sitrende, sitrende i de mindste detaljer. Når jeg sagde dit navn, var alt jeg hørte den stille hvisken igennem sandet.