Hvad skal vi stille op med den voldsomme himmel? Sådan er det. Jeg skrev breve til dig i mine tanker og fulgte vejens bevægelse langs kysten og havet, tøvende. I hver dag gled dine hænder forsigtigt igennem mit hår. Nu skriver jeg igen på en søjle af digte.

Jeg lyttede til dit hjerte. Kan jeg være i dette landskab? På et stort stykke hvidt papir. Vi tænkte på gamle forsteninger, hudløse tanker om stilheden. Jeg skrev i mine tanker, fulgte skyernes bevægelse med vinden. Trak jeg dig med til de yderste bjerge?