Idealet, hvisker den stille vind, er ikke nødvendigvis de klippede træer, den stramt komponerede bog. Stigen op til sætningen: Det var mig, der ringede efter politiet.

At forvandle dette rum til et andet. Hvilken nat fulgte efter natten? Glashænder.

Der var noget som åbnede sig. Når jeg skrev dit navn i skyggerne, faldt en stråle af sol ind af mit vindue.

Bøgerne hvilede omkring kaffen. Avedøre Stationsby, et pophit i tre glemte takter. Jeg prøver at tegne dine lysende øjne i mine sætninger.

Dine øjne. Du, du.

I horisonten lå en hvid sky og hviskede de mindste detaljer bort. Luften og jordens sange. Hvor længe havde du drevet i vinden? Sådan her så mine dage ud på det tidspunkt. Blå. Et stort papir. Fra de mindste detaljer finder vi hver morgen – i det lysende lys som er lyst – frem til de vigtigste videnskabelige sandheder.

I sollyset sitrer en ædelsten fra jordens inderste. Som nu i morges: Du skrev ikke længere. Rundt omkring kunne jeg kun samle mig om at læse et par tilfældige linjer. Det er noget med steder, som er fyldt med ting, som skal ske. At forvandle dette rum til et andet.

millioner år gammelt glas i den lysende ørken. Grå. Søg ikke ly i floden af et andet sprog, men lær det.

Luften og jordens sange. Når jeg skrev dit navn i skyggerne, faldt en stråle af sol ind af mit vindue. Blå.

Uforståelige sætninger at klæde sig i

I bussen var der en, der gik ud af sig selv. Du skrev ikke længere. Da jeg læste et kedeligt digt, læste jeg et kedeligt digt og det slog mig: Sommeren var alligevel helt i orden, efteråret, og vinteren. Et brev. Jeg blæste på mine systemer, alting var henvendelser, alting var kærligt.

Jeg var i din krop, og du? Jeg har dig.

Hver dag gled med mig videre. Jeg skrev i mine tanker, fulgte skyernes bevægelse med vinden. Jeg har ikke plads til de fine hår i min hud længere. I natten, i søvn. Vidste du det? Giver det mening? Vi tænkte på uddøde arter som svaneøgler, havvaraner, hvaløgler.

Det tøj er min krop på min krop. Når jeg ikke ser dig ser jeg dig ikke. I hver dag gled rester af betydning med mig videre Var det alligevel de store systemer, jeg frygtede? Stod imod, men gjorde intet. Så var der en, der forsøgte sig med en litterær debat.