I et efterår ville jeg være flov.

Jeg famlede med dine øjne, deres blå cirkel af lys. Hver aften slår solens sind en kløft gennem bjergene. Du lagde den i mit vindue, i min vindueskarm. Jeg skriver i natten, i den fugtige alvor. Mørket samler sig udenfor og jeg kan mærke dit hjerte mod min hud.