Landskab d 11.04.17 11:36:32 til 11:37:59

Vi bestiger bjerge og sejler på byernes yderste skælven. Tilbage i fortiden strakte en tunge af træ sig fra det yderste af kysten og ud i havet. På altanen, denne strøm af nye ord, nye sætninger: Du funkler et sted i mine sider. Som at sidde på din håndflade og følge horisonten blive brudt af din drøbel.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *