Vi bestiger bjerge og sejler på byernes yderste skælven. Tilbage i fortiden strakte en tunge af træ sig fra det yderste af kysten og ud i havet. På altanen, denne strøm af nye ord, nye sætninger: Du funkler et sted i mine sider. Som at sidde på din håndflade og følge horisonten blive brudt af din drøbel.