Et bart stykke at gumle på, sådan er poesien i de mindste detaljer. Rundt omkring stod bjerge af andres ord. Og tænkte kun på den gennemgribende stilhed, kedsomheden i den første linje. I den første nat så jeg kun det matte mørke. Min skrift er farvet af sig selv.

Sådan svarede du. Stod imod, men skrev: intet.

Fokuseringen, at gå helt tæt på skriften. Intimiteten i skriften Jeg skrev breve til dig i mine tanker og fulgte vejens bevægelse langs kysten og havet, tøvende. Min ene pen er rød og den anden sort.

Jeg prøver at tegne dine lysende øjne i mine sætninger. Jeg vil ikke miste dig, hviskede jeg ind i din drøm, og lod mit hjerte slå blidt mod din krop. Det var ikke markerne jeg kom fra. Jeg var i din krop, og du? Den bekymrede tredje er helt ude af sig selv.