Ikke søge ly i den flod. Du rækker dine øjne mod de kommende kyster. Lyset fulgte skyggerne og spejlede sig i fliserne, i ruderne, i mørket. I horisonten lå en hvid sky og hviskede de mindste detaljer bort.

Jeg sejlede omkring på overfladen af alt.

Det her er ingen leg. Jeg sejlede henover havet, henover himlen. Og ned gennem huden til knoglerne, glitrende-glitrende, og ind gennem knoglerne til mørket falder sammen med marven. De første par dage sitrer stadig i de øverste lag af min hud. Her er dagen allerede langt foran mig.

At forvandle dette rum til et andet. I bussen skrev jeg en sms til dig. Ikke søge ly. Hvis jeg havde mødt dig tidligere, ville jeg også have valgt at følge dit blik. Men noget af os blev hængende derude i de tomme haller.

Jeg har skrevet et kort til dig.

Jeg skrev en sætning i din hud for at du bedre kunne se igennem mine øjne. Pludselig en nat faldt der giraffer ud af dine drømme. I horisonten lyste dine øjne mod smartphonens lys. Ofte falder et forelsket par over hinanden og trækker let på skuldrene over månens sind.

At se dig. Jeg skrev intet ned i den periode. De bløde bakker udenfor byen.

Vi tænkte på sammensmeltninger, forvitringer, fordampninger. Jeg ryster en tilfældig bog. Jeg ved vi forsvandt. Vi er en samtale, der rejser bag øjnene. Der var noget som åbnede sig.

Mørket kaldte vi bare for mørket. På et stort stykke hvidt. Hvor vil det ødelagte sprog hen? Regnvejrsmeteor. I billederne var mit sprog blevet fjendtligt: Bevægelsen i overfladen ville få ordene til at forsvinde. Om andre byer, andre verdener. Jeg læste dine linjer

Jeg sejlede ind mellem dine øjne og kyssede bjergenes matte ud gennem skygger. Dette langsomme blik imod stenene. Et sted bag øjnene sidder en forsigtig lampe og ser. I bussen skrev jeg en sms til dig.

Det er noget med steder, som er fyldt til randen med spor fra ting, som er sket.

Oplæsning for intetheden.Oplæsning for intetheden. Ok, svarede du. Vi stod derinde og fortalte og lyttede. Ikke var muligt at komme derind.Ikke var muligt at komme derind. Ikke var muligt at komme derind. Ikke var muligt at komme derind.

De vender sig bort fra de yderste bjerge og vender tilbage til de lysende huse, til larmen og deres underlige kroppe.

Men noget blev i de tomme haller.Men noget blev i de tomme haller. Men noget blev i de tomme haller.

Jeg var i din krop, og du? Bøgerne hvilede omkring kaffen. Oplæsning for intetheden. Skyggerne skyggede. Jeg sejlede ind mellem dine læber og kyssede meteoritternes glitren ned gennem atmosfæren.

Alting kan skifte form, kan forandre sig, kan forvandle sig. Når jeg skrev dit navn i skyggerne, faldt en stråle af sol ind af mit vindue.

Søg ikke ly i floden af et andet sprog, men lær det. I hver dag gled rester af betydning med mig videre