Farvede ordene milde. Dine diamanter lyser i min mund.

Blæste det virkeligt? Hvad skal vi stille op med den voldsomme himmel? Stjernekontinent. I et andet efterår ville jeg være flov ved sampling.I et andet efterår ville jeg være flov ved sampling. I et andet efterår ville jeg være flov ved sampling. I et andet efterår ville jeg være flov ved sampling.

Giver det mening? Dine diamanter lyser i min mund. Jeg kunne ikke formulere de sætninger. Jeg tror, du havde glemt den der.Jeg tror, du havde glemt den der. Jeg tror, du havde glemt den der. Jeg tror, du havde glemt den der. Jeg tror, du havde glemt den der.

I sollyset sitrer vi som noget, der ligner en ædelsten, som ligner en funklen fra jordens inderste. Var det skovene du kom fra? Det handler om overfladen. Søge ly i den flod.Søge ly i den flod. Søge ly i den flod. Som en anden dag, hvor det ikke var muligt.

I hver dag gled rester af betydning med mig videre Zeitgeist. Shit. Show. Tågen i skovene i udsigten. Sletten forvandler sig til mørke og sten. Jeg går bare og venter på den milde måne.

Det er hver eneste sten i mit hjerte, som langsomt men sikkert forvandler sig til stjerner og funklende diamanter.

Du må ikke forsvinde. Lyset fulgte skyggerne og spejlede sig i fliserne, i ruderne, i mørket.

I natten var en fjern stemme næsten faldet i søvn. Solens sind. Tilbage i fortiden i ensomheden strakte jeg hver sætning ud, så den kunne glide henover ugerne.