Jeg sad et sted i det stille i fortiden og skrev og tegnede. På altanen sad jeg i solen og fulgte en sætning, du havde fortalt mig i søvne, bevæge sig indad og forsvinde i en funklende diamant Uforståelige sætninger at klæde sig i Oplæsning for intetheden.

På en rude. I bussen skrev jeg en sms til dig. Tingene tøver. Der var noget som åbnede sig. Solstorm. Brev i april. Alting kan skifte form, kan forandre sig, kan forvandle sig. Farvede ordene milde.

Intimiteten i skriften Jeg bladrer i en tilfældig bog.

Lyset fulgte mig skarpt, og jeg trak på det sprog, som dansede i de inderste landskaber. Oplæsning for intetheden.

Idealet, hvisker den stille vind, er ikke nødvendigvis de klippede træer, den stramt komponerede bog. Afsavn. Udsagn. Glashænder.

På altanen sad jeg i solen, og fulgte en sætning, du havde fortalt mig i søvne, bevæge sig indad og forsvinde i en funklende diamant.

Om aftenen synes lyset at rykke tættere på min hud, og der er en lykke som flimrer foran mine øjne. Over murbrokkerne.

Jeg var i en feber, disse sætninger, sammenhængen, feberen. Og vi vågnede. I hver dag gled rester af betydning med mig videre.

I bussen fulgte en samtale fraværet op. De lyser indefra mørket sammen med et par tøvende sætninger og den dyrebare uro, jeg fik foræret i gave engang ved et tilfælde.

Og en anden dag: På altanen sad jeg i solen og fulgte en sætning, du havde fortalt mig i søvne, bevæge sig indad og forsvinde i en funklende diamant

Pludselig en nat faldt der giraffer ud af dine drømme.Pludselig en nat faldt der giraffer ud af dine drømme. Pludselig en nat faldt der giraffer ud af dine drømme. Pludselig en nat faldt der giraffer ud af dine drømme.

Og tænkte kun på linjerne, deres måde at ligne på, deres måde at farve og drage og hvad ved jeg. Sætningerne er et hav. Når jeg vågnede, lå der altid en fælde tilbage fra mine drømme. Sætninger hviskede igennem vasketøjet og tabte et par kærtegn på min hud.

Alting kan skifte form, kan forandre sig, kan forvandle sig. Hver aften slår solens sind en kløft gennem bjergene. Kaffen, jeg drikker, er mild i sin smag. Jeg sad alene i solen. Bevægelsen i overfladen ville få ordene til at forsvinde. Sådan her så mine drømme ud på det tidspunkt.

Så var der en, der lyttede til skovene. Hvad skal vi stille op med den voldsomme himmel? Så var der en, der forsøgte sig med en litterær debat. Et mørkt væsen siver fra min mund og synes stille.

Stigen op til sætningen: Det var mig, der ringede efter politiet.

Så så jeg den tredje nat i det stille i det fjerne. Nu sejler jeg på daggryets lyshvælv.Nu sejler jeg på daggryets lyshvælv. Et genert rum, et intimt rum. Du skrev en sætning i min hud, for at jeg bedre kunne se igennem dine øjne.

På altanen sad jeg i solen, og fulgte en sætning, du havde fortalt mig i søvne, bevæge sig indad og forsvinde i en funklende diamant.