Samtale d 14.11.17 17:22:41 til 17:24:50

Trak jeg de yderste? Ved de yderste kyster, fandt vi en lille grøn sten. Som nu. Jeg sejlede ind mellem dine læber og kyssede meteoritternes glitren ned gennem atmosfæren. Der var noget som åbnede sig. Et brev. Var det skovene du kom fra? Vi tænkte på uddøde arter som svaneøgler, havvaraner, hvaløgler.

Samtale d 14.11.17 16:09:03 til 16:10:16

Senere i mørket fandt jeg diamanter i dine øjne. Når du rør mig er vi hinanden. Jeg vil ikke miste dig, hviskede jeg ind i din drøm, og lod mit hjerte slå blidt mod din krop. Et sted er der en. Jeg sejlede mellem dine læber. Når du rør mig, når vores kroppe ligger helt tæt, er vi en del af hinanden.

Hav d 14.11.17 16:02:43 til 16:03:36

Jeg lyttede med mine læber, lod læberne skrive fjerne lande i dine håndled.
 
Kaffen, jeg drikker, er mild i sin smag. Som om der var nogen, der havde skrevet på deres minder i blinde. Verden og dens lytten til sig selv. Idealet, hvisker den stille vind, er ikke nødvendigvis de klippede træer, den stramt komponerede bog.