Hav d 4.11.17 16:07:06 til 16:08:35

Jeg læste dine linjer På broen over søerne sad jeg og så mågerne, duerne, svanerne danse i vinden.

Om andre universer, andre stjernesavn. Som om der var nogen, der havde skrevet på deres minder i blinde. Jeg så små rystelser. En linje truede hele tiden med at gribe ind i mine tanker, med at forføre mine tanker, forfærde mine tanker.

Hav d 4.11.17 15:47:51 til 15:49:28

Blæste det virkeligt? Blæste det virkeligt? Som om der var nogen, der havde skrevet på deres minder i blinde. Jeg skrev intet ned i den periode. Jeg skriver dagen igang, stille. Det dybeste af alt er huden? Bagefter sad jeg i timer og læste. Krukkerne stod i den lysende linje imellem en trappe og husenes skygge under tagene

Landskab d 4.11.17 15:01:57 til 15:03:35

Altid er det dette langsomme blik. Bagefter udfyldte jeg stilheden med dine ord, der nu var mine. I hver dag gled rester af betydning med mig videre Hvad vil disse knuste sætninger? Som om der var nogen, der havde skrevet på deres minder i blinde. Så var der en, der forsøgte sig med en litterær debat.