Landskab d 2.11.17 17:57:37 til 17:58:04

Jeg elsker at vågne og se dig vågne. Det er hver eneste sten i mit hjerte, som langsomt men sikkert forvandler sig til stjerner og funklende diamanter. Et udadvendt rum, et favnende rum. Det er hvert eneste træ i mit hjerte, som hurtigt men sikkert er stivnet blandt vanddråber og stille klynger af græs.

Samtale d 2.11.17 17:56:11 til 17:56:43

Jeg havde dig.Jeg havde dig. Som at lade tungen føle, slynge, smage. Lyset i mine fjerne fingre: byen sluttede før den var begyndt.
 
De glitrende hemmeligheder inde i stenene. Jeg vågnede og lå og så din vejrtrækning følge dynernes landskab op med små rystelser og bløde bølgende bevægelser.